23948sdkhjf

Ugens grin: Sikke et syn

Få en god start på ugen med mandagens skæve indslag fra redaktionen bag RetailNews.
En gammel, ramponeret Skoda var brudt sammen. Ejeren stoppede på motorvejen og steg ud for at besigtige skaderne.

Samtidig var han heldig, da en venligsindet bilist viste medlidenhed med ham. Han standsede sin store Mercedes, kastede et tov til ham for at trække ham til nærmeste værksted. Og afsted gik det.

Men der skete det uheldige, at en Aston Martin overhalede Mercedes'en, og det bragte Mercedes-ejeren i total affekt! Aldrig i livet om han ville lade sig overhale af en skide Aston Martin, hvorefter han trådte speederen i bund. Jagten var begyndt.

En tankpasser stod netop da og talte i telefon med sin kollega et par kilometer længere nede ad motorvejen, da bilerne drønede forbi ham. Han stirrede, som troede han ikke sine egne øjne, hvorefter han i telefonen sagde til sin kollega.

- Kurt, gå ud til vejen nu. Om et øjeblik vil du se noget, du aldrig har set før i dit liv: Der kommer en Aston Martin i fuld fart side om side med en Mercedes - og efter dem en Skoda for fuld kraft, der tuder som en vanvittig for at få lov at overhale!


Kender du en sjov historie eller en god vittighed?
RetailNews opfordrer alle læsere til at sende vittige – gerne brancherelaterede – historier og indslag til redaktionen.

Tip os via mail med ”Ugens Grin” i emnefeltet. Bliver dit bidrag udvalgt, kommer det med i mandagens nyhedsbrev sammen med dit navn og et link til din virksomhed.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099